Der er mange skønne oplevelser på Fanø, og du tror måske at det er løgn, men vidste du eksempelvis at man kan opleve sæler på Fanø? At der er 15 kilometer strand rundt og at øen er et paradis for skattejægere efter Nordens Guld (rav) – Nej, vel? Det vidste vi heller ikke, før vi gik i gang med at opdage øen, og sikke mange dejlige overraskelser vi har fået.
Hvad kan man opleve på Fanø?
Er I taget til Fanø har I formentlig en weekend eller mere at gøre godt med, så hvilke oplevelser på Fanø skal man opsøge nu hvor man er kommet til den 56 kvadratkilometer store landstrakte sandø i Vadehavet?
Strandsejlads eller drageflyvere?
De store og brede sandstrande på Fanø gør det til en særlig oplevelse at være drageflyver eller at suse henad stranden i en blokart, som er et trehjulet fartøj med sejl. Derudover er der mange turister der hvert år tager til Fanø udelukkende for at flyve med hjemmebyggede drager.
15 km strand på Fanø
På Fanøs vestside ligger der en 15 km lang sandstrand. På vestsiden af Fanø ligger den mere end 15 km lange og visse steder mere end 1 km brede sandstrand. Stranden er så stor, at der er plads til alle, både dem der vil dase i solen og bade, lede efter rav, surfe eller køre strandsejler.
Sæler på Fanø
En af de absolut største oplevelser på Fanø er de store sælflokke. Sæler er utroligt nysgerrige og de kan opleves på tæt hold i deres naturlige omgivelser ved den store sælbanke sydvest for Sønderho.
Det tager mindre end en halv time at vandre ud til sælbanken ved lavvande, men man kan også være heldig at se dem allerede i havnen i Nordby.
Det er en speciel oplevelse at se sæler på Fanø og man regner med, at der findes omkring 3.000 spættede sæler på øen, men også gråsælen er i stor fremgang.
Find rav på Fanø
Årstid, vindens retning og vandets temperatur. Ja, der er mange hemmeligheder forbundet med at finde rav, men har man først været heldig nok til at finde et stykke rav i vandkanten er man solgt til ravjagten. Find mere inspiration til havets guld på VisitFanø’s hjemmeside.
Hvordan kommer man til Fanø?
Det er nemt at komme til Fanø. Med bil kommer man direkte med A45 til havnen i Esbjerg, hvor færgen til Esbjerg afgår fra. Sejltiden er 12 min og der sejler 2 færger i pendulfart, så der er normalt ingen ventetid. På de store rejsedage i juli og august må man dog påregne op til et part timers ventetid. Læs mere om fartplaner og priser på Fanølinjens hjemmeside.
Find derudover mere information om øen på VisitFanø’s hjemmeside.
