Hammerknuden rundt

Hammerknuden rundt

Er I på weekendtur på Bornholm skal I helt sikkert overveje den fantastiske vandretur rundt om Hammerknuden.

Den 7 kilometer lange vandrerute Hammerknuden Rundt på Bornholms nordkyst starter i Sandvig og er ikke for tøsedrenge!

Som udgangspunkt er 7 kilometer ikke den længste vandretur, men da den er en del af kyststien og hæver sig 82 meter over havet, betyder det faktisk at man snildt kommer til at bruge 3 timer på turen. Til gengæld er turen en af de smukkeste på Bornholm. 

3 oplevelser du ikke må gå glip af på Hammerknuden rundt

Vandreruter på Bornholm er fyldt med oplevelser og seværdigheder, og Hammerknuden rundt er ingen undtagelse.

Salomons Kapel

På vandreruten går man langs kanten på kysten forbi Salomons Kapel, som er en gammel kirkeruin fra 1300-tallet. Kirken blev brugt af de mange fiskere som indtil 1400-tallet fangede enorme mængder af sild omkring Hammerknuden.

Kælderhalsen

Efter besøget ved resterne og ruinerne af kapellet kommer man forbi Kælderhalsen, som skråner 35 meter ned mod kysten samt de mange fuglefjelde, som altid er godt besøgt. Måske det smukkeste stop på vandreturen.

Store Fyr

På den sidste del af ruten vil man kunne se Hammershus – smuk og imponerende som altid. Stien fører jer herfra væk fra kysten og ind over Hammerknuden, hvor man kommer forbi Opalsøen (Bornholms maleriske og menneskeskabte sø), Hammersøen (Bornholms største sø) samt Krystalsøen og når derfra til Store Fyr, der skyder næsten 70 meter op i himmelen. I klart vejr kan man herfra se 37 kilometer væk og dermed se helt til Sverige!

Hvad er Hammerknuden?

Hammerknuden er en kæmpe rundklippe formet af gletsjerne fra sidste istid. Hammerfyr ligger på Hammerknudens højeste sted (82 meter over Østersoen). Hammerknudens sprækkedal adskiller Hammerknuden fra resten af Bornholm og i bunden af sprækkedalen ligger Hamersøen.

Hent Naturstyrelsens kort over Nordbornholm

Naturstyrelsen har lavet en gratis folder med et kort over Nordbornholm med signaturforklaringer og vandreruter, som du kan downloade på deres hjemmeside.

Danmarkskort inklusiv Bornholm

Gå på opdagelse i Danmark

Danmark er fuld af skønne afkroge, som skaber nærværende og mindeværdige øjeblikke. Gå på opdagelse i alle destinationerne her.

Følg os på Instagram

@weekendturendk

Del din weekendtur med os! #weekendturendk

Something is wrong.
Instagram token error.