Indrømmet… Hven er ikke på danske hænder (længere). Hven ligger dog kun halvanden times sejltur fra København og indbyder til både udflugter, oplevelser, natur, historie og overnatning hvis man ikke kan nå det hele på én dag. Bedre kendt som Tycho Brahes ø i Øresund kan I komme på en spændende tur i historien og samtidig opleve en af verdens fineste whisky-barer.
Øens størrelse gør den til et oplagt mål for en weekendtur og man kan medringe sin egen cykel ombord på færgen eller leje en cykel på Hven og cykle de 14 km rundt, som ruten måler øen rundt.
Øen i Øresund var på danske hænder indtil 1660, hvor den overgik til den svenske stat som følge af Roskildefreden (1658).
Naturen
Som en fungerende udsigtspost fra hjertet af Øresund med de græsbevoksede kyststrækninger (backafallen) er Hven en vaskeægte naturperle. Med den flotteste udsigt over de svenske og danske kyster og den smukke rosen-katost (Malva alcea Fastigiata), der vokser på skråninger på øen, er naturen på Hven unik, som også byder på indbydende sandstrande, så får du lyst til en dukkert i Øresund må du forbi en af de lækre badestrande på Hven.
Tycho Brahe museet
Tycho Brahe Museum er indrettet i den tidligere sognekirke Allhelgonakyrkan på Hven. Museet fortæller om Tycho Brahes liv og hans betydning for vores moderne verdensbillede. Historien om Tycho Brahe fortælles bl.a. ved hjælp af film, arkæologiske fund, billeder og multimedie-produktioner. Museet viser desuden kopier af Brahes vigtigste astronomiske instrumenter og fortæller også om den øvrige forskning, Tycho Brahe var optaget af, bl.a. alkymi, astrologi, kartografi og meteorologi. Udstillingens tekster og film er tilgængelige på svensk, dansk og engelsk.
Kilde: Sydsveriges hjemmeside
Oplevelser og aktiviteter
Hven er faktisk oplagt som weekendtur uagtet af om man er børnefamilie, par, venner eller bare selv vil på udflugt. Det gælder hvad enten man er til ren afslapning i rolige omgivelser i hestevognen eller ønsker et aktivt ophold på cykel. Et must når man er på Hven er at besøge øens berømte whiskydestilleri der tilbyder guidede rundvisninger og whiskysmagninger.
Specialiteter og spisesteder
Okay, indrømmet – Hven har noget fantastisk is! Eller, som de selv kalder det ”glass”. Hvens Glassfabrik sælges fra iskiosken på havnen i Bäckvicken på den østlige del af Hven. Super lækkert og hjemmelavet is på egne opskrifter af naturlige ingredienser. Er man mere end bare lækkersulten findes der alt fra små charmerende caféer til hyggelige røgerier på kajen og store kulinariske restaurantoplevelser.
Overnatning
Kan man ikke få nok af Hven er der mange forskellige overnatningsmuligheder. Man kan få meget ud af en dagstur til øen, men indbyder også til lidt mere. Valgmulighederne spænder bredt fra camping, B&B og vandrehjem til 4-stjernet overnatning i unikke omgivelser.
