Midt i Danmarks vestligste punkt (Blåvandshuk) står der en flot fyr på 39 meter og kigger ud over Vesterhavet.
Blåvand Fyr er vartegnet for hele Blåvand Strand og kiggede første gang ud over havet selveste nytårsaften i år 1900. Med panoramaudsigt fra toppen af fyret kan man nyde udsigten til blandt andet Hvidbjerg Strand og den flotte natur i området – men først efter de 170 trappetrin der er til toppen! På en sommerdag (i klart vejr) kan man ligeledes se vindmølleparkerne i havet som ligger 14 og 30 kilometer fra kysten.
Blåvand Fyr er fredet, men stadig i funktion. Til dagligt anvendes fyret til at lede de søfarne uden om Horns Rev og lyset derfra kan ses fra 42 kilometers afstand. Alligevel er Blåvand Fyr en af de mest besøgte turistattraktioner ved Blåvand. I 1996 blev fyret i øvrigt et af motiverne på årets frimærkeserie.
